Oplæg (off-line) v/ Jan Inge Jönhill, Sverige, i Skandinavisk Luhmann Forum. Afdeling for Medievidenskab Helsingforsgade 14. 8200 Aarhus N. Fredag d. 27/2 2026 kl. 14 – 16.
Fra en teori om systemer til en teori om systemer og deres omverdener Om idéhistorien bag de grundlæggende begreber i Luhmanns systemteori
Oplægget tager udgangspunkt i de helt grundlæggende begreber i Niklas Luhmanns systemteori og deres idéhistoriske baggrund, nærmere bestemt begreberne system og omverden. Som det er velkendt, har Luhmanns systembegreb kun i begrænset omfang forbindelse til den ældre og udbredte forestilling om system som orden eller helhed. I denne forstand er der tale om en teori, der markerer et klart brud med klassisk holistisk tænkning – et brud, som var centralt for Luhmanns projekt.
Jeg vil argumentere for, at Luhmann ikke overtager sit omverdensbegreb fra von Uexküll, og at dette fravalg skal forstås som et bevidst og teoretisk motiveret fravalg.
Afslutningsvis skitseres betydningen af Luhmanns distinktionsteori for analysen af tre afgørende omverdensproblematikker i samtiden. Den første vedrører økologiske spørgsmål (klima og miljø), den anden teknologiske udviklinger (fx kunstig intelligens), og den tredje retter sig mod det menneskelige, herunder ethnic cleansing/folkmord og andre former for voldelig eksklusion.
Jeg bruger bland andet foruden en række af Luhmanns værker: Uexkülls vigtigste arbejder; Leo Spitzers klassiske lange tekst Milieu and Ambiance: An Essay in Historical Semantics (i Philosophy and Phenomenological Research, 1942); Anne Harringtons Reenchanted Science. Holism in German Culture from Wilhelm II to Hitler (1996); Gottfried Schnödl, & Florian Sprengers nye bog Uexküll’s Surroundings: Umwelt Theory and Right-Wing Thought (meson press, Lüneburg 2021; findes også på tysk; open access).
Find vej til Helsingforsgade 14. 8200 Aarhus N: https://maps.app.goo.gl/UKhtCCZyZjFSa9dM9
Vi skal være i lokale 5335 – 297 Nygaard-bygningen (overfor frokoststuen – på den anden side af atrium).
Hvis du vil deltager så vil det være belejligt, men ikke nødvendigt, hvis du skriver det i en kommentar i vores Facebook-gruppe: https://www.facebook.com/groups/147050955334098
Arrangør Jesper Tække, som eventuelle spørgsmål rettes til imvjet@cc.au.dk