Jeg arbejder på en række områder videre ud fra afhandlingen Mediesociografi, således er det nu de sociale medier der er i fokus. Hvordan indgår de i samfundet, eller hvad betyder de for samfundet, hvilket kommunikativt rum giver de, hvad betyder de for grupper, netværk, fællesskab og organisering? Jeg har sammen med Jacob Linaa redigeret en antologi om Facebook og vi har også i 2018 skrevet en bog om sociale medier, der udfra en række perspektiver søger at udrede hvordan de indvirker på det danske samfund. Hertil udgiver jeg vedvarende artikler og bøger, giver interview og holder foredrag om sociale medier i undervisning, digital dannelse, samt om sociale medier i et mediehistorisk perspektiv.
Det er især projektet Socio Media Education der har optaget min tanke og tid i disse år, men jeg har også arbejdet med BIT-projektet og nu med DUFA-projektet. I alle tre projekter arbejder jeg sammen med Michael Paulsen og vi har og er ved at udgive bøger om alle tre projekter. Således har vi udgivet de første to af tre bøger om SME, en bog om BIT og har indleveret den første om DUFA til forlaget og skriver på den anden og sidste.
SME-projektet arbejder ud fra en mediehistorisk forankret forståelse af de vanskeligheder, der knytter sig til at undervise og lære i det nye mediemiljø – der tilgængeliggøres gennem digitale medier og trådløse netværk. I fokus er de (u)muligheder, som sociale medier giver. Vores flerårige empiriske undersøgelser op til projektet har vist at de danske gymnasieskolers initialreaktioner på det nye mediemiljø har været baseret på forbuds- og ignoreringsstrategier og manglende inddragelse af sociale medier. Samtidig viser international forskning, og efterhånden vores egen, at de nye sociale medier med held kan anvendes i undervisning med positive konsekvenser såvel socialt som fagligt. Det er på denne baggrund vi satte aktionsforskningsprojektet Socio Media Education i søen. Formålet med projektet var at udforske mulighederne for at skabe nye undervisningsinteraktionsformer, hvor de nye digitale muligheder udnyttes, og hvor vanskelighederne minimeres.
I august 2011 begyndte den nye 1g-klasse på et handelsgymnasium i Danmark, der indgik som forsøgsklasse i SME der var et treårige forskningsprojekt. Skolens baggrund for at indgå faldt i tråd med vore resultater og erfaringer fra tidligere observationer, interviews og analyser (Tække & Paulsen 2009, 2010a, 2010b, se i menuen: publikationer) og skolens repræsentanter følte en sådan frustration over situationen, at de fuldt ud indvilgede i at indgå i projektet selvom dette betød, at de måtte udføre et undervisningsmæssigt hidtil uset eksperiment. Eksperimentet gik ud på at lærerne hverken måtte møde eleverne med forbud eller ligegyldighed ift. brugen af digitale/sociale medier. Hertil skulle de anvende sociale medier fast i undervisningen. Ræsonnementet bag er den tese, at normer der er adækvate med det nye mediemiljø udvikles på et mikrosocialt plan og først efterhånden får mere global udbredelse (Paulsen og Tække 2010a). Hertil forklarer Luhmanns kommunikationssociologi, hvordan situationer, der er prægede af gensidig uvished (dobbelt kontingens) trigger eksperimenterende adfærd, der enten accepteres eller negeres (Luhmann 2000) – hvilket netop er, hvad vi forstår ved normer, da sådanne erfaringer efterfølgende danner forventning om fremtidig adfærd.
På ovennævnte baggrund dannede vi den hypotese, at lærerne og forsøgsklassen ved med deres kommunikation og adfærd at udfylde det endnu tomme rum mellem forbud og ligegyldighed ville kunne danne adækvate normer for brug af nye medier. Processen skulle faciliteres ved, at klassen skulle anvende Twitter i undervisningen som supplerende interaktionsmedie til talesprog, hvortil klassen ligeså skulle oprette en Wiki til at opsamle faglig viden og refleksioner over brug af medier. Som det sidste, men vigtigste element (da man kunne have valgt andre medier) var en række parametre for at initiere medierefleksion, som lærerne skulle søge at tilegne sig og senere selv stille til rådighed for elevernes selvregulering.
Figurativt består designet i SME i et åbent forsøg på at konstruere en refleksionsposition mellem forbuds- og ligegyldighedsstrategierne, som fundament for en aktiv inddragelse af sociale medier i undervisningen og dermed etableringen af nye undervisningsformer, der udnytter mulighederne i et digitalt mediemiljø og minimerer opmærksomhedsvanskelighederne.
SME-projektet har således to aktionsbevægelser: (1) etableringen af refleksivitet gennem intervention i elevernes mediebrug uden forbud og ligegyldighed og (2) etableringen af en vedvarende inddragelse af sociale medier i alle klassens fag med henblik på at udnytte de nye kommunikationsmuligheder. Kombinationen af 1 og 2 skal få enderne til at mødes, så der samtidig udvikles normer, der er adækvate med det nye mediemiljø og en undervisning, der dels udnytter de læringsmuligheder de ny medier giver og dels netop uddanner eleverne til at anvende tidssvarende medier som læringsmedier.
Efter første skoleår skulle lærere og elever med basis i de kompetencer og den dannelse de havde opnået første år begynde at optage kontakt med dannelsespersoner fra omverdenen – men det bliver alt for meget at forklare her og derfor vil jeg henvise til min publikationsliste hvor du kan finde bøger og gratis konferencepapers og artikler om SME og den teori om de tre bølger som vi udviklede ud fra projektet. Den sidste bog om SME kommer til at handle om dannelse i det digitaliserede samfund (men dette emne har vi allerede skrevet flere papers om, samt beskæftiget os med i DUFA bøgerne).
Jeg er lektor i medievidenskab ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet. Her forsker jeg i samspillet mellem mennesker og teknologi, eller mere præcist i samspillet mellem det sociale og kommunikationsmedier. Især interesserer jeg mig for medieteori, mediefilosofi, mediesociologi og mediehistorie. Særligt interaktionssystemer i forskellige mediesamfund og baseret på forskellige medier har min interesse. I det digitaliserede samfund ser vi mange forskellige mediegrundlag for interaktionssystemer såsom Twitter, Facebook og fx sms.