Historien om Skandinavisk Luhmann Forum begynder længe før de første konferencer og den nuværende Facebook-gruppe. Den går tilbage til internettets tidlige år, hvor hjemmesider og mailinglister udgjorde en ny teknologisk infrastruktur for faglig udveksling og dannelsen af internationale forskningsfællesskaber. Denne note skal på ingen måde postulere at være udtømmende for de mange Luhmann-relaterede aktiviteter, der har fundet sted i Danmark og Skandinavien, den er blot et subjektivt vidnesbyrd stort set skrevet efter hukommelsen af mig jesper Tække i august 2026.
Begyndelsen i 1990’erne: Luhmann, teknologi og sociokybernetik
Jeg blev immatrikuleret på universitetet i 1994 og begyndte kort efter at interessere mig for Niklas Luhmanns systemteori. Jeg læste informationsvidenskab og var især optaget af forholdet mellem Luhmanns teori og den teknologiske udvikling.
I den forbindelse kom jeg i kontakt med Mike Terpstra fra Oregon i USA. Han delte min interesse for både Luhmann og teknologi og var involveret i International Sociological Associations Research Committee 51, RC51, for sociokybernetik.
Mike tog initiativ til en international mailingliste om sociokybernetik. Jeg husker ikke med sikkerhed, om listen oprindeligt blev oprettet hos Yahoo, men det var i hvert fald dér, den senere kom til at ligge. Yahoo tilbød både selve mailinglisten og et arkiv, hvor deltagerne kunne finde tidligere indlæg og følge de forskellige diskussionstråde.
Da Mike Terpstra senere trak sig tilbage, overtog jeg ansvaret for gruppen sammen med en Berry Gibson. I praksis var det hovedsageligt mig, der varetog arbejdet, og jeg fungerede i mange år som moderator for det internationale sociokybernetiske miljø. Blandt deltagerne var fremtrædende forskere som Loet Leydesdorff og Dirk Baecker samt mange andre med interesse for sociokybernetik og systemteori så som Sverre Moe, Lars Clausen, Michael Paulsen – men altså mange mange flere.
Omkring 1999–2000: Luhmann Danish bliver grundlagt
Omkring 1999 eller 2000 oprettede jeg mailinglisten “Luhmann Danish”. Jeg husker ikke længere det præcise årstal, men det var omkring årtusindskiftet. Denne liste udviklede sig senere til det, der fik navnet Skandinavisk Luhmann Forum.
Tanken var at skabe et skandinavisk forum, hvor vi kunne diskutere Luhmanns teori på vores egne modersmål. I de internationale sammenhænge foregik kommunikationen på engelsk, og det kunne opleves som et sprogligt handicap, ikke mindst når vanskelige og abstrakte teoretiske spørgsmål skulle formuleres præcist. Med den skandinavisksprogede mailingliste blev det muligt at udtrykke sig mere nuanceret og føre faglige samtaler på dansk, norsk og svensk.
Mailinglisten fungerede i mange år. Den var datidens sociale medie: en elektronisk opslagstavle med meddelelser, faglige spørgsmål og længere diskussionstråde. Indlæggene blev gemt i et arkiv, så deltagerne kunne vende tilbage til tidligere drøftelser. På den måde blev der med tiden opbygget en betydelig fælles vidensbank.
Hjemmesiden som digitalt samlingspunkt
Parallelt med mailinglisten etablerede jeg en hjemmeside for Skandinavisk Luhmann Forum. Med udgangspunkt i mine eksamensopgaver havde jeg samlet og bearbejdet definitioner af stort set alle de centrale begreber i Luhmanns teori.
Begreberne blev organiseret i et sammenhængende system og forbundet med hyperlinks. Hvis man eksempelvis læste om strukturel kobling, kunne man klikke sig videre til operativ kobling, interpennetration og andre beslægtede begreber, så alle begreber hang sammen i et stort netværk. Hjemmesidens form afspejlede på den måde teoriens karakter: Begreberne stod ikke alene, men fik deres betydning gennem forbindelserne til andre begreber.
Hjemmesiden blev etableret så tidligt i internettets udvikling, at den i en periode lå øverst blandt Googles søgeresultater, når man søgte på “Luhmann”. På et tidspunkt havde siden mere end en million registrerede besøg, sådan som det dengang kunne opgøres.
Den fik derfor en betydelig funktion som indgang til Luhmanns teori. Fra hjemmesiden var der links til både den internationale mailingliste om sociokybernetik og den skandinavisksprogede Luhmann-mailingliste. Kombinationen af hjemmesiden og de to mailinglister skabte et digitalt ankerpunkt for mennesker, der ønskede at læse om og diskutere Luhmann.
Fra et digitalt netværk til fysiske konferencer
Da jeg senere blev ph.d.-studerende, fik jeg en stærkere institutionel tilknytning til universitetsverdenen. Det gav mulighed for at føre det faglige netværk videre i form af fysiske konferencer og seminarer.
Da først de årlige skandinaviske Luhmann-konferencer var blevet sat på sporet, blev de som regel afholdt i december. De havde et betydeligt større omfang end de seminarer, vi typisk arrangerer i dag. Vi reserverede et auditorium, inviterede oplægsholdere og søgte forskningsmidler til arrangementerne.
På det tidspunkt var der bedre muligheder for at opnå økonomisk støtte til denne type faglige aktiviteter. Bevillingerne gjorde det muligt at tilbyde deltagerne kaffe, mad og anden forplejning i løbet af dagen. Der var desuden midler til, at oplægsholderne kunne spise sammen om aftenen efter konferencen.
Konferencerne blev store, årlige begivenheder. Typisk rejste mellem 60 og 80 deltagere fra forskellige dele af Skandinavien til konferencerne. Blandt de tilbagevendende deltagere og oplægsholdere var Ole Thyssen, Lars Qvortrup og Gorm Harste, men også mange andre forskere og Luhmann-interesserede deltog.
Konferencerne var ikke alene steder for faglige oplæg. De havde også en vigtig fællesskabsdannende funktion. Her lærte mange af os hinanden at kende, og de forbindelser, der var blevet etableret gennem hjemmesiden og mailinglisterne, fik en fysisk og social form.
2005–2014: Ti årlige Luhmann-konferencer
Der blev i alt afholdt ti af disse årlige konferencer fra 2005 til 2014. De fleste blev fulgt op af enten en antologi fra forlaget Unge Pædagoger, eller et særnummer af et tidsskrift, hvor konferencens papers blev samlet og udgivet. Konferencerne, publikationerne, hjemmesiden og mailinglisterne kom tilsammen til at udgøre en sammenhængende faglig offentlighed omkring Luhmanns teori.
2005: Den første konference på IT-Universitetet
Det første skandinaviske Luhmann-seminar blev afholdt på IT-Universitetet i København i 2005 med kritik af Luhmanns teori som emne – vi kaldte dog seminaret og den senere antologi ”Luhmann og erkendelse”. Michael Paulsen og jeg stod for arrangementet.
Dermed blev der indledt en tradition for årlige konferencer, som kunne flytte mellem forskellige institutioner og skandinaviske lande, samtidig med at det faglige fællesskab blev fastholdt.
2006: Dannelse på Syddansk Universitet
Året efter tog Lars Qvortrup og Michael Paulsen stafetten videre. De arrangerede konferencen på Syddansk Universitet i Odense med dannelse som tema.
2007: Organisation i Aarhus
I 2007 arrangerede jeg konferencen i Aarhus med organisation som tema. Blandt oplægsholderne var Ole Thyssen, Niels Åkerstrøm Andersen, Gorm Harste, Lars Qvortrup, Anne Marie Dinesen, Anders La Cour, Holger Højlund, Michael Paulsen og Jesper Tække.
Programmet viser noget om både bredden og tyngden i det faglige miljø, som på dette tidspunkt var blevet opbygget omkring Skandinavisk Luhmann Forum.
2008: Magt i Bergen
I 2008 nåede konferencerækken til Norge. Konferencen blev afholdt i Bergen med magt som tema og med Line Hilt som vært.
Det var en vigtig udvidelse af den skandinaviske dimension, at konferencerne ikke alene blev afholdt forskellige steder i Danmark, men også kom til Norge og senere Sverige.
2009: Luhmann i anvendelse
I 2009 var Gorm Harste vært for en konference om anvendelsen af Luhmanns teori. Temaet rettede opmærksomheden mod, hvordan systemteorien kunne bruges i konkrete analyser og forskningsmæssige sammenhænge.
2010: Medier i Aarhus
I 2010 vendte konferencen tilbage til Aarhus. Michael Paulsen og jeg stod for arrangementet, og temaet var medier.
Dermed blev forbindelsen mellem systemteori, kommunikation og medieudvikling sat i centrum – et område, som også havde været en væsentlig del af min egen interesse for Luhmann siden begyndelsen af 1990’erne.
2011: Sundhed på Aarhus Universitetshospital
I 2011 blev konferencen igen afholdt i Aarhus, denne gang på Aarhus Universitetshospital med Jonna Gintberg Jensen som vært.
Placeringen på universitetshospitalet illustrerede samtidig, hvordan det Luhmann-inspirerede miljø havde bredt sig til forskellige institutionelle og faglige områder.
2012: Samfundets hybridisering på CBS
I 2012 stod Anders La Cour og Niels Åkerstrøm Andersen for en konference på Copenhagen Business School. Temaet var samfundets hybridisering.
2013: Inklusion og eksklusion i Stockholm
I 2013 nåede konferencerækken til Sverige. Jan Inge Jönhill var vært for konferencen i Stockholm, hvor temaet var inklusion og eksklusion.
Med konferencer i Danmark, Norge og Sverige var den skandinaviske ambition bag forummet dermed også blevet realiseret geografisk.
2014: Politik, styring og ustyrlighed i Aarhus
Den tiende og sidste af disse store, årlige Luhmann-konferencer blev afholdt i 2014. Gorm Harste stod for arrangementet, og temaet var politik, styring og ustyrlighed.
Dermed sluttede en ti år lang konferenceperiode, som havde samlet et stort antal forskere og andre Luhmann-interesserede fra hele Skandinavien.
En ny seminarform
Efter konferencen i 2014 overtog Klaus Laursen stafetten fra mig som organisator. Det medførte både, at der blev afholdt flere seminarer om året, og at de fremover altid fandt sted i Aarhus.
Samtidig blev formatet mindre. Hvor de tidligere konferencer havde varet hele dage og samlet mellem 60 og 80 deltagere, blev der nu tale om kortere seminarer på omkring to timer med et væsentligt lavere deltagerantal.
Efter Klaus’ sygdom og senere alt for tidlige død overtog jeg igen ansvaret for seminarerne, men fastholdt det kortere format.
Det skal også nævnes, at vi frem til 2026 i mange år har afholdt et af årets seminarer om sommeren i Træskibshavnens hyggelige lokaler. Her har Anne Marie Dinesen været fast vært. Seminarerne er blevet efterfulgt af Luhmann-hygge med grill, vin og masser af anekdoter – ikke mindst fra Vibeke Klitgaard, Jan Inge Jönhill, Lars Clausen og Gorm Harste.
Selv om formatet har ændret sig, videreføres noget af det oprindelige fællesskab således stadig gennem møderne, samtalerne og de fælles erindringer.
De digitale arkivers forsvinden
Den tidlige digitale infrastruktur viste sig imidlertid at være sårbar. Min hjemmeside var placeret hos Tele Danmark. Uden at jeg blev varslet, besluttede virksomheden på et tidspunkt at lukke de private hjemmesider, den havde huset. Hjemmesiden, der gennem en årrække havde ligget øverst i Googles søgeresultater på “Luhmann”, forsvandt derfor fra den ene dag til den anden.
Senere opgav Yahoo også sine mailinglistetjenester. Jeg husker ikke, om listerne havde ligget under Yahoo gennem hele deres levetid. Perioden var præget af fusioner, opkøb og skift mellem forskellige teknologivirksomheder, så de kan undervejs have været placeret hos forskellige udbydere. Resultatet blev under alle omstændigheder, at der til sidst ikke længere var nogen, som ville huse materialet.
Dermed forsvandt mange hundrede faglige diskussioner om forskellige aspekter af Luhmanns teori. Det gjaldt både indlæggene på den internationale sociokybernetiske mailingliste, som jeg havde været moderator for, og diskussionerne på Skandinavisk Luhmann Forums egen mailingliste.
Arkiverne blev ikke blot gjort utilgængelige. De blev slettet og dermed i praksis taget ud af historien. En omfattende dokumentation af de tidlige digitale fagmiljøer omkring Luhmann og sociokybernetikken gik tabt. I dag er det hovedsageligt gennem erindringerne hos os, der deltog dengang, at historien om disse forløbere kan fortælles.
NB, måske Internet archives kan genskabe noget af indholdet?
Fra fagligt forum til Facebook-gruppe
Skandinavisk Luhmann Forum eksisterer fortsat, men i en anden og mere reduceret form. Den løbende digitale aktivitet er i dag primært knyttet til en Facebook-gruppe. Vi afholder stadig fysiske seminarer, men de er væsentligt mindre end de tidligere decemberkonferencer. I dag deltager typisk mellem syv og 20 personer, og seminarerne er sat til to timer , en oplægsholder taler i en times tid hvorefter der er diskussion.
Vi har ikke længere den selvstændige hjemmeside med det sammenhængende system af begrebsdefinitioner. Vi har heller ikke mailinglisternes omfattende arkiver eller de store årlige konferencer, hvor op imod 60–80 mennesker rejste til fra forskellige dele af Skandinavien.
Set i et længere historisk perspektiv kan udviklingen derfor til en vis grad beskrives som en forfaldshistorie. De digitale netværk og kommercielle platforme har gradvist overtaget pladsen fra de mere varige og fællesskabsskabende strukturer. De har gjort kommunikationen lettere og hurtigere, men har samtidig vist sig at være flygtige og afhængige af teknologivirksomhedernes skiftende beslutninger.
Historien om Skandinavisk Luhmann Forum er således også historien om en tidlig digital faglig offentlighed: om hjemmesider, mailinglister og arkiver, der gjorde nye fællesskaber mulige, men som senere kunne forsvinde næsten sporløst.
Netop derfor er det vigtigt, at de af os, der var med, fortæller historien videre.
NB: Der er dog en parallel international udvikling med fysiske konferencer i Dubrovnik hvert år, der går tilbage til omkring det sidste Luhmann-seminar i 2014 og frem til nu, med årlige internationale konferencer, også bygget op omkring en række Facebook-grupper. Det blev startet af Gorm Harste, som har været tovholder i mange år. Senere aflastede Klaus Lauersen og Lars Clausen Gorm med at være tovholder i disse konferencer. Men de er nu overvejende ude af skandinaviske hænder og overtaget af Steffen Roth og et internationalt netværk omkring ham.
