Pas på Danmark – undgå generelle forbud mod medier i skolen
Debatindlæg 12/9 – 2026
Jeg skal helst kun udtale mig om medier. Og når jeg holder mig til det område, tænker jeg, at Danmark skal passe på, at diskussionen ikke ender i en enten-eller-løsning.
Man skal passe på med medierne, ligesom man skal passe på med landbruget. Vi har brug for fødevarer, men vi vil også gerne have en sund og ikke-forurenende fødevareproduktion. Og vi har jord nok i Danmark til, at vi alle sammen kan spise kød, grøntsager, forskellige kornprodukter og alt muligt andet hver dag. Det er egentlig ikke dét, der er problemet. Problemet er, at nogle usunde markedskræfter er på spil og mere eller mindre har overtaget den måde, vi driver landbrug på.
Det er det samme med medier. Ligesom vi ikke kan undvære landbruget, kan vi heller ikke undvære medierne. Og det er yderst vigtigt, at vores børn og unge får en digital dannelse, så de bliver i stand til at vurdere, hvordan de skal bruge digitale medier, og om de bliver udsat for en eller anden form for manipulation – i forhold til kropsidealer, politisk overbevisning og alt muligt andet. Det handler således om techvirksomhedernes forretningsmodeller, hvor brugernes opmærksomhed omsættes til annonceindtægter gennem mekanismer, der påvirker identitetsdannelsen ved at fremme polarisering. I sidste ende sætter dette cirkus virksomhedernes interesser over både dannelse og samfundssind. Hertil og nok så vigtigt hvis man ikke dagligt læser langt, men kun ser korte klip på sociale medie medfører det svækkede kognitive evner, hvilket har drakoniske konsekvenser, ikke bare for den enkelte, men for selve oplysningens videnssamfund.
Alt det skal vores børn og unge simpelthen lære at forholde sig til. De skal kunne slå deres notifikationer fra og indstille deres sikkerheds- og privatlivsindstillinger og læse i en bog hver dag. De skal lære at gennemskue de forskellige spil, interesser og påvirkningsforsøg, der er på færde. Men selvfølgelig skal de også følge med på TikTok, når Mette Frederiksen siger noget om TikTok på TikTok. Det er jo interessant. Og det skal de være med til at reflektere over på et tidspunkt, mens de går i skole – måske allerede på mellemtrinnet.
Ligesom vi ikke kan undvære et sundt landbrug, kan vi heller ikke undvære en sund mediebrug. Vores børn og unge skal simpelthen lære at leve i den digitaliserede verden, vi har nu. De skal lære at bruge AI. Men de skal selvfølgelig ikke outsource deres læring til AI. De skal derimod finde ud af, hvordan AI kan bruges meningsfuldt og reflekteret, når AI nu er blevet en del af det mediemiljø, vi alle sammen befinder os i. Det er derfor, jeg tænker, at politikerne skal tænke sig om og passe på Danmark, ikke ved at forbyde medier; forbud forhindrer blot refleksion over og dannelse til det nuværende mediemiljø. Nej vi må gå den lange og svære vej og tage kontrollen tilbage: 1. Bring din smartphone og computer med hen i skolen, så den efteruddannede lærer, med god tid til forberedelse og koordinering med kollegaerne, kan bestemme at notifikationerne skal slås fra, sikkerhedsindstillingerne slås til, influenserne, anbefalingsalgoritmer, skjult reklame, Fake News osv. gennemanalyseres og anskueliggøres. 2. Opmærksomhedens, hukommelsens og indlæringens skrøbelighed – og vores manglende evne til at multitaske, fordi vi i virkeligheden kun kan singletaske – skal ikke bare være noget, man lærer om. Denne viden skal også implementeres i den måde, man gør skole på. 3. Dannelse er også at opføre sig så andre har det godt, at tage almenvældets perspektiv, og med samfundssind opbygge en arbejdsmoral og selvforglemmende pligtopfyldelse, samt at indlære en god debatkultur, hvor man argumenterer med basis i viden, men uden fordomme og talen ned, iagttager en høvisk omgangsform. Sidst, da jeg jo må prioritere pladsen, men ikke mindst 4. det faglige. Skolen må være på højde med sit mediemiljø. Dvs. at skolen skal være interessant og relevant for nutidens børn og unge og det må skolen gøre ved at inddrage de nyeste og mest avancerede medieteknologier. I biologi kunne eleverne fx få til opgave at undersøge en bestemt bille. Først kan de med AI finde viden om dens levested, føde, formering og sanseorganer. Herefter kan AI hjælpe med finde frem til relevante kilder, hvor eleverne selv kan kontrollere oplysningerne og vurdere deres videns troværdighed. Derefter kan de tage på ekskursion, og i samarbejde med AI finde billen, måske under en sten i en bestemt type vegetation, fotografere eller filme den og indtale deres observationer under feltarbejdet på deres mobil. Hjemme kan optagelserne transskriberes ved hjælp af AI, hvorefter eleverne bearbejder materialet og sammenholder deres egne iagttagelser med den faglige viden fra fagbøger. Herefter kan de færdiggøre rapporten og de vil stå med et kvalitetsprodukt hvor de nok har benyttet sig af verdens mest avancerede teknologier, men selv kan tage det epistemiske ansvar – altså stå indenfor at det velformulerede, lærerige, flotte resultat eksponerer en viden der kan tjekkes i den fagligt anerkendte litteratur indenfor området.
