I år arbejder jeg med Luhmanns begreb om strukturel kobling hvilket refererer til et af de helt store teoretiske problemer, nemlig problemet om hvordan ellers differentierede værensformer løbende indretter sig efter hinanden og herigennem gensidigt muliggør hinanden. Jeg har skrevet et konference paper på Engelsk om problemstillingen som jeg præsenterede på en Luhmann konference i Dobrovnik i slutningen af april:

Tække, Jesper 2011, Media as the mechanism behind structural coupling and the evolution of the mind. Paper presented at LUHMANN IN ACTION: EMPIRICAL STUDIES OF STRUCTURAL COUPLINGS, International University Centre of post-graduate studies (IUC), Dubrovnik, Croatia.

Artiklen går ret grundigt gennem problemstillingen, hvorefter den anvender tankegangen til at beskrive ko-evolutionen mellem det psykiske og det sociale fra gener over sprog, skrift, trykke, elektroniske medier til digitale medier og især de såkaldte sociale medier. Jeg har også lavere et længere forarbejde på dansk der måske kommer senere på året i en dansk antologi. Næste punkt er at jeg nu laver en sammenligning af begrebet strukturel kobling med Latours begreb om translation. Jeg eksemplificere ved at lave to parallelle analyser af Twitter for at se ligheder, forskelle, styrker og svagheder mellem de to teorier. Dette arbejde skal jeg præsentere på den Nordiske sociologikonference i Osle her i August.

Ellers så Har Michael Paulsen og Jeg sammen med Skive Handels Gymnasium fået følgende forskningsprojekt igennem:

Pressemeddelelse

Sociale medier i klasserummet

Handelsgymnasiet på Skive Handelsskole har fået bevilliget 3,4 mio. af Region Midtjylland til projektet SOCIO MEDIA EDUCATION, der er et forskningsprojekt om hensigtsmæssig it-kultur i gymnasieskolen. Projektet gennemføres sammen med to forskere: lektor Michael Paulsen fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet og lektor Jesper Tække fra Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet.

Det samlede budget er på ca. 4,7 mio. kroner og løber over tre år. I projektet påvirkes én gymnasieklasse, fra eleverne starter i 1. g. efter sommerferien til de dimitterer som studenter i foråret 2014. Det er i såvel dansk som international sammenhæng helt unikt, at man følger en klasse og dens it-brug så tæt. Desuden er der i budgettet afsat midler til at følge elevernes videre færd efter gymnasietiden.

Man skal ikke have været længe i en moderne gymnasieklasse for at opdage, at eleverne bruger deres computere og telefoner til meget andet end det som er meningen med undervisningen. Mange elever erkender, at de ville lære mere, hvis de ikke ”sad på nettet” hele tiden. Sociale medier som Facebook invaderer undervisningsrummet og frafrister de unge mennesker deres opmærksomhed.

Mange steder forholder man sig passivt og tvivlrådigt hertil – for eleverne skal jo bruge it – eller så forbyder man brug af Facebook og spil i timerne. Forskningen viser imidlertid, at forbud ikke virker. Men det virker heller ikke læringsfremmende at blot åbne sluserne og fx udlevere telefoner og andet teknisk udstyr til fri afbenyttelse.

Aktuel forskning peger på, at hvis it skal virke socialt og fagligt godt i klasserummet skal der ligge en pædagogisk intention bagved. I projektet SOCIO MEDIA EDUCATION går man derfor en ny vej. I stedet for at forbyde eller acceptere tilstedeværelsen af de nye medier i skolen, vil man finde ud af, hvordan man kan bruge de sociale medier til skabe en god it-kultur. De nye medier kan bruges til utrolig meget, så det gælder om at finde frem til den gode brug.

På handelsgymnasiet i Skive har alle elever siden 2005 anvendt bærebare computer i undervisningen. I dem har de et fantastisk arbejdsredskab, de har et væld informationer lige ved hånden som fx internetresurser og elektroniske lærebøger, og de har også adgang til de sociale medier og de internetsider, de ellers bruger i fritiden. Det betyder, at eleverne bruger de bærbare computere til mange forskellige ting i en time – både faglige og private. En løser matematikopgaver, selvom klassen har engelsk, nogle diskuterer den kommende weekends fester på Facebook, nogle søger efter svar på det, læreren har spurgt om, og endelig er der nogle, der fx via Messenger stiller andre elever spørgsmål til det faglige, der foregår i timen.

Problemet er ifølge forskerne, at der ikke endnu er udviklet normer for, hvordan de trådløse medier skal anvendes i undervisningen. Det nye mediemiljø åbner for deltagelse i alle mulige andre kommunikationer end dem, der er i fokus i undervisningen, hvilket resulterer i at mange elever langt fra får det optimale udbytte af undervisningen, samt heller ikke bliver dannede i en hensigtsmæssig brug af medierne, hvilket de også senere på videre uddannelser og på arbejdsmarkedet vil få brug for.

Uddannelseschef ved handelsgymnasiet i Skive, Henrik Neve, diskuterede på et tidspunkt problematikken med forsker i gymnasiepædagogik Michael Paulsen, som udtalte, at forskningen også indikerede de samme udfordringer omkring it-kultur, som man havde på handelsgymnasiet i Skive, men at der ikke var skoler, der havde modet til at tage udfordringen om at udvikle gode it-vaner i klasserummet op. Det havde man i Skive, og det blev startskuddet til det projekt, der starter på handelsgymnasiet til august 2011.

Den løsning som projektet vil arbejde frem imod er ikke en forbudsløsning, men en løsning der gennem initiering af god it-kultur vil sætte lærerne i stand til at hjælpe eleverne til at kunne reflektere over og bedømme deres egne it-vaner og rette dem ind så de på samme tid bliver bedre til at bruge it i undervisningen, stærkere fagligt og bedre kammerater for hinanden.

—

Sidst på året kommer der Skandinavisk Luhmann Forums årlige seminar der i år bliver om sundhedssystemet.